Træningsbaner

Mountain Trail Træningsbane

På en af de anerkendte træningsbaner har du og din hest mulighed for at træne Mountain Trail på stedets øvelser.

Du kontakter facilitets ejeren og booker din tid på banen.

En træningsbane er ikke godkendt IMTCA, men en træningsbane giver dig udfordringer og mulighed for at træne Mountain Trail med forskellige øvelser som både er Mountain Trail og agility.

Træningsbanernes faciliteter kan variere, der vil altid være p-plads til hestetrailer, og du skal selv afklare med stedet om der er opholdsmuligheder til hesten i form af boks eller paddock, eller der skal klargøres ved trailer.

På en træningsbane kan du forvente forskellige broer, vipper og naturøvelser.

Bliv en Mountain Trail Træningsbane 

Har du agility udstyr ”i baghaven”, eller måske står det fast på din græsmark eller ridebane?  

Har du mulighed for at gæster udefra benytter din bane imod et gebyr til dig?

Skal din bane være medlem af Horse Park Denmark og være en godkendt Mountain Trail Trænings bane??

Så lad os hjælpe hinanden!

Horse Park Denmark åbner nu op for medlemskab for godkendte træningsbaner på tværs af landet. En træningsbane er ikke IMTCA godkendt – men godkendt af os i forhold til sikkerhed.

Mountain Trail er Agility på steroider, det vil sige at sporten har sit eget regelsæt, og en række regler for udformning af forhindringer, men det er ligetil at træne Mountain trail på agility udstyr også! 

Den mulighed vil vi gerne give de danske hesteejere, og hjælpe dig til at blive en del af!

Derfor har vi nu taget næste skridt og oprettet et medlemskab for trænings baner.

Det kræver:

  • At du har lyst og mulighed for at åbne din bane op, så gæster udefra kan benytte den efter aftale med dig, og mod et gebyr som du fastsætter.
  • P-plads til at læsse heste af og på, minimum 2 hestetrailere ad gangen.
  • Banen skal som minimum indeholde bro/er og vippe/r , og øvelser til bakke / sidepass træning. 
  • Dit sted er almindeligt ryddeligt og præsentabelt.

Vi besøger dig og godkender din bane sikkerhedsmæssigt, og samtidigt giver vi dig inputs til evt ændringer og/eller øvelser du let kan lave for at gøre din bane attraktiv.

Vi forbeholder os ret til at takke nej til medlemskaber såfremt faciliteterne ikke opfylder vores krav

Skal du være træner for at have en Træningsbane? NEJ – vi stiller ikke krav til at du skal undervise. Træningsbanen har det overordnede formål at give mulighed til hesteejere om at kunne træne Mountain Trail på egen hånd, med udstyr de ikke selv har.

Med et Mountain Trail Træningsbane medlemskab får du:

  • Medlemskab af Horse Park Denmark, og IMTCA 
  • 20 % personlig rabat ved kurser og træning hos Horse Park Denmark
  • 20 % rabat på et årligt Mountain Trail og/eller Horsemanship kursus afholdt på din egen bane(valgfrit)
  • Et årligt besøg fra os, med fokus på sikkerhed og inputs til simple forhindringer
  • Navn og adresse på vores hjemmeside og på FB
  • Ønsker du at afholde MT kursus med en af vores instruktører markedsføres dette via omtale på vores sociale medier.
  • Eksponering ved navn på kort, ved div. Udstillinger og messer Horse Park Denmark måtte deltage i, fremadrettet.

Prisen for 1 år facilitets medlemskab er 1000 kr.