Alt Om Mountain Trail

Hvad er Mountain Trail

Det handler om makkerskab og samarbejde mellem dig og din hest.

Det er en sport som blev samlet i en forening IMTCA i 2009.

Med udgangspunkt i at kunne ride sin hest i noget så udfordrende terræn som bjerge så afspejler en Mountain Trail bane den præcision, og manøvredygtighed man ville have brug for ved en smuk ridetur ud i bjergrigt landskab. Som ophavsmanden bag Mountain Trail, Mark Bolender siger: “Når du rider tur skal du kunne nyde omgivelserne, ikke sidde og kigge ned og frygte for dit liv, du skal kunne stole på din hest, og din hest skal kunne stole på dig!”

I Mountain Trail deler man øvelserne op som ”naturlig”, ”Man-made”, og flytbare, det betyder at en bane kan bestå af broer i forskellige udformninger og materialer, vipper, låger, store træstammer i forskellige mønstre, ”bjerge”, trapper, ”sten marker”, vand og søer, skamler, og meget mere.

Der vil også være øvelser som indeholder af- og opsidning, at stoppe op og løfte hestens ben fordi hesten kan få noget i hoven som skal tages ud.

Den ideelle Mountain Trail hest er ikke af en specifik race, eller med bestemt form for udstyr. Istedet fokuseres på hestens og rytterens adfærd.

Målet er en modig, selvsikker hest med et frisk og fokuseret udtryk som bevæger sig fremad i solide og energiske gangarter så den på en sikker måde ”kommer afsted” ligesom hvis man red ud på en længere tur.

Uanset om du er konkurrencerytter eller fritids rytter kan Mountain Trail være noget for dig.

Det er en sport for ALLE som kan lide en god ridetur, og som gerne vil udvikle mod og tillid i både sig selv og sin hest.

Mountain Trail i Danmark

Mountain Trail er en ny sport i Danmark.

Sporten har et overordnet mål at skabe modige trygge ekvipager i alt terræn, en forhindring ad gangen. Det betyder at den kan rides af alle uanset hesterace og ambition.

At kunne manøvrere trygt igennem store sten, hen over en smal bro, op ad trappetrin og ned igennem hårnålesving udvikler alle ekvipager i deres samarbejde, deres gensidige tillid og deres fysiske kunnen. Det kommer til gavn i dagligdagen uanset om man er tur rytter, eller konkurrencerytter indenfor eks dressur, spring eller islænder sport.

Vi arbejder hårdt for at etablere disciplinen Mountain Trail både for de som ikke ønsker at konkurrere men også som sport på tværs af horse parker i Danmark.

Danmark har to international godkendt IMTCA Parker, Djurs Horse Park, og Sjællands Horse Park, og en tredje park Nordjyllands Horse Park.

 

Mountain Trail Regler og IMTCA

I Denmark følger vi de Mountain Trail regler som er lavet af IMTCA (International Mountain Trail Challenge Association). Man kan læse alle regler her, og vi arbejder på at oversætte regelbogen til dansk. IMTCA har to officielle ambassadører i Danmark: Helle Knudsen som ‘Senior Ambassador’ og Desirae Rasmussen stor som ‘Junior Ambassador’. Deres primære opgaver er at godkende baner, uddannelse af nye dommer og formidle sporten i Danmark.

Danmark har to officielt IMTCA godkendte Mountain Trail baner hvor hvis man har et medlemskab med IMTCA, kan mand få points i det internationale ‘High Point Challenge’.

Hold øje på vores blog hvor vi skriver alt om Mountain Trail, regler og sporten.

Stævne, Challenges og DM

Det er muligt at deltage i forskellige typer Mountain Trail stævner og challenges i vores Horse Parker. Du kan læse om hvilke stævner og challenges der er og datoer på de enkelte parkers hjemmesider.

Horse Park Denmark koordinerer minimum to IMTCA stævner om året, så det er muligt for dem med et IMTCA medlemskab at optjene points til deres High Point Challenge. Du kan tilmelde til et IMTCA medlemskab her.

Hvert efterår holder Horse Park Denmark DM i Mountain Trail i både ‘Ride’ og ‘In-Hand’. Mere info om DM kommer snart.