Mobile Agility og Mountain Trail Bane

Mountain Trail og Agility hjemme hos dig, i rideklubben, eller sammen med veninderne?

Med vores mobile bane kører vi rundt i landet og kan tilbyde mindre arrangementer på hold af 6 heste og varighed halvanden time.

Banen består af 6-8 forhindringer, inkl. bro/er vippe skamler mv, og kan sættes op der hvor du ønsker, ridebane, ridehus, mark, p-plads – vi har prøvet meget forskelligt.

Bliv arrangør:

Du booker en dato. Oplys os din adresse, ønsker til datoer eller tid på året, og forventeligt hvor mange hold du tror at du kan samle, så kan vi være mest præcise med et svar til dig.

Vi tilbyder at oprette en begivenhed og du deler i dit lokale netværk, eller du kan selv oprette og lave invitationer.

Du står for tilmelding og betalinger til dig.

Vi ankommer ca. en halv time før og sætter bane op med hjælp/ere fra dig.

Vi giver intro, underviser og guider igennem alle lektionerne.

Din plads er gratis for at være arrangør, og det er helt normalt at arrangøren opkræver noget for faciliteter – det ligges oveni i vores pris.

OBS: Du hæfter ikke for aflyst arrangement hvis ikke du kan samle nok, dog skal deltagere betale til dig ved tilmelding for at sikre sig pladsen, og vi modtager betaling umiddelbart før eller under arrangementet. Deltager betaling refunderes fra dig såfremt arrangementet aflyses.

Undervisningen foregår på hold af 6 heste, varighed halvanden time.  Første hold starter typisk kl 10 med mindre vi aftaler andet, og der kan være ligeså mange hold som arrangøren ønsker, dog min. 2 hold samlet et sted.

Obs vi er altid åbne for at lave lektioner med kun 1-3 heste hvis der er behov af hensyn til heste og ejere, pris aftales særskilt.

Alle kan i princippet være med, dog helst kun unge heste som ikke har arrangementet som ”første gang i byen”, og helst fra ca. 2 år og op pr kalender år, med mindre andet aftales. 

Børn er velkomne, inkl. hjælper med mindre de selv kan håndtere deres pony – dog skal en hjælper være tilknyttet fra sidelinjen da nogle heste kan reagere på udstyret.

Er der mange børn kan det være en fordel at samle hold som kun er for børn af hensyn til kommunikation.

Arrangementet er tillige også oplagt som et input på ridelejre, og i rideklubber med parter/elever og elevponier.

Kontakt os og book her