Mountain Tail i Danmark

Mountain Trail er en ny sport i Danmark, men den har godt 10 år på bagen I USA.

Sporten har et overordnet mål, at skabe modige trygge ekvipager i alt terræn, en forhindring ad gangen, det betyder at den kan rides af alle uanset hesterace og ambition.

At kunne manøvrere trygt igennem store sten, hen over en smal bro, op ad trappetrin og ned igennem hårnålesving udvikler alle ekvipager i deres samarbejde, deres gensidige tillid og deres fysiske kunnen. Det kommer til gavn i dagligdagen uanset om man er tur rytter, eller konkurrencerytter indenfor eks dressur, spring eller islænder sport.

Vi arbejder hårdt for at etablere disciplinen Mountain Trail både for de som ikke ønsker at konkurrere men også som sport på tværs af Horse parks i Danmark.

Danmark har en godkendt Park, Djurs Horse Park, og august 2020 forventer vi at åbne Sjællands Horse Park.

Agility, Trec eller Mountain Trail?

Man kan godt sige at Mountain Trail er Agility og Trec på steroider… I Mountain Trail rider man ikke stærkt – faktisk så skridtes alle forhindringer, men forhindringerne er større, og kraftigere, og i de forskellige levels rides der hhv. skridt, trav eller galop (eller anden gangart) imellem forhindringerne.  Mountain Trail afspejler det at ride tur i et varieret terræn og stiller krav til det at kunne navigere, på en rolig, sikker og forsvarlig måde.

Kan du lide agility og Trec, så er Mountain trail helt sikkert også noget for dig, og det vil kunne bidrage til endnu bedre præstationer for dig og din hest.

Vi afholde allerede Mountain Trail stævner i danmark, med træningsmuligheder dagene op til stævnet, og vores mål er at afholder en række stævner fordelt på Djurs Horse Park, Sjællands Horse Park og flere Horse Parks i fremtiden.