DJURS HORSE PARK

DJURS HORSE PARK

Søholmvej 1
8961, Allingåbro,
Denmark
tlf: 42 60 05 38

Djurs Horse Park åbnede i uge 32 2019, og opnåede sin internationale certificering ved besøg fra Mark Bolender som er formand for den internationale forening for Mountain Trail, IMTCA. I den forbindelse fik vi også uddannet hele 10 dommere her i DK.

Det betyder at vi nu bl.a kan afholde godkendte IMTCA arrangementer i Parken.

Djurs Horse Park er designet på næsten 1 ha, og indeholder pt. 50 øvelser som alle kan benyttes på mange forskellige måder.

Øvelserne er dels fremstillede øvelser, såsom broer, vipper, skamler, låger osv. og så er der en stor del som er opbygget som en del af området, eks. søer, bakker, grøfter, træstammer, store sten mv. Parken er anlagt på græs som udgangspunkt. Udvalgte områder er anlagt med flis og 4-5 øvelser, andre igen er anlagt med sand.

Det er vores mål at give gæster i Djurs Horse park en oplevelse af at kunne ride rundt med flow og sammenhæng imellem øvelserne.

Djurs Horse Park Produkter

Ønsker du at benytte en Horse Park med din hest kræver det at du deltager med instruktør første gang, dette af hensyn til både din og din hests sikkerhed.

Det gør du igennem deltagelse i et Come Learn – Intro Mountain Trail Kursus eller en enelektion / dele lektion. Her får du grundig intro til Mountain Trail, og intro fra jorden, og hvis du og din hest er klar til det, så også under rytter.

Med et Park kort kan du og din hest træne på egen hånd i alle af vores Horse Parks. Park kortet følger ekvipagen, og kan opnås ved at deltage i Come Learn Intro Mountain Trail kursus eller en enelektion / dele lektion .

Come Learn - Intro Kursus

Her får du grundig intro, og vi får startet dig og din hest sikkert op. Efter intro træner alle In-hand, og der afsluttes med ridning, for de som ønsker det, eller der kan trænes videre In-hand.

 

Overnatting

 Overnatning i Djurs Horse Park ? Vi har plads til både dig og din hest, hestene står I paddocks mens søen indbyder til camping i telt.

 

Enelektioner eller delelektioner

I en enelektion eller delelektion kan vi gå i dybden med løsninger til nogle af de øvelser du synes er svære, eller du kan som ny få en grundig intro og komme godt fra start.

Gruppe aktiviteter, teambuilding, personale tur

Står du for firmaaktviteterne i år, eller mangler du en god ide til at ryste en skoleklasse, sportshold, eller en personale gruppe sammen – så kan Djurs Horse Park også hjælpe her.

Park Kort

Park kort er dit kørekort til en Horse Park.

Med et Park kort kan du og din hest træne på egen hånd i en Horse Park.

Stævner

Vi håber at samle folk omkring sporten, og skabe trygge og gode rammer for både den erfarne stævne rytter og de som måske ellers ikke synes stævner er noget for dem.

Udstyr Til Mountain Trail

Når du deltager i arrangementer, kan du forvente at man altid starter fra jorden således hesten vænner sig til omgivelser og øvelserne. Herefter rides der såfremt hest og rytter er klar til det. Det er altid muligt kun at deltage fra jorden.

Reglerne for Mountain Trail tilgodeser hestene og tager udgansgpunkt i godt horsemanship. Derfor er der regler for hvilken udstyr der må rides med i konkurrencer.

Vi anbefaler at du kommer til events og træning, i det du plejer at ride i, så hjælper vores instruktører dig med, om det er godkendt til konkurrence og og hvilket udstyr du evt. istedet med fordel kan vælge.

Når du deltager i events skal du bruge:

Staldgrime eller rebgrime + et godt og langt tov, gerne et såkaldt ”Horsemanship tov” helst 3-4m.
Du kan også bruge kapsun, men vi anbefaler grime.

Efter intro fra jorden vil de som har lyst have mulighed for at ride, til det skal du bruge:

Sadel, må gerne være bomløs. Til træning må der rides i ride-on eller lammeskinds sadel, men instruktøren forbeholder sig ret til at bede en deltager om ikke at ride, eller kun at ride udvalgte øvelser, hvis det vurderes at sikkerheden ikke er forsvarlig. Der må ikke rides på bar ryg. Til stævner SKAL der rides i sadel med stigbøjler, diverse bomløse og lammeskinds sadler er tilladt.

Hovedtøj eller lign: det som din hest er vandt til at fungere godt i, grime, rebgrime, sidepull, kapsun, hovedtøj med bid, hackamore mv. Der må til konkurrencer også rides i Cordeo, men dette tillades ikke ved første besøg i parken, før instruktøren har godkendt det.

OBS: I konkurrence er der er forbud for enkelte bidtyper(gag bits), mekanisk hackamore, Dually Halters og Bittless bridle (en bestemt type sidepull der strammer om hestens kæbe)
Links til udstyr som ikke må benyttes iht. IMTCA regelbogen her.

Vi anbefaler Gamacher til hestene, men det er ikke et krav. Har du ikke selv, kan de lejes på stedet, 50 kr (alle 4 ben). OBS: Bandager ikke tilladt da de kan blive revet op og hænge fast i øvelserne.

Alle kursus deltagere skal bære ridehjelm under ridning. Børn skal bære hjelm både ved ridning og arbejde fra jorden (mange blinde vinkler for hesten når den arbejder højere end handleren).

Ejer af Djurs Horse Park

Helle Knudsen

Primær underviser i Djurs Horse Park, uddannet Mountain Trail Dommer, og hestetræner gennem mange år. Hendes speciale har altid været at træne heste som har vist voldsom adfærd, og hun har derfor mange års erfaring med godt Horsemanship.
Helle Knudsen

Kalender

Mountain Trail Stævner i 2020

Der bliver masser af Mountain Trail stævner at tage til. Vi håber at samle folk omkring sporten, og skabe trygge og gode rammer for både den erfarne stævne rytter og de som måske ellers ikke synes stævner er noget for dem.

BLIV MEDLEM AF HORSE PARK DENMARK - MOUNTAIN TRAIL

Bliv en del af Mountain Trail fællesskabet i Danmark og USA på samme tid. Med dit medlemskab af Horse Park Denmark kan du deltage i IMTCA godkendte stævner i Danmark, opnå medlemsrabatter og deltage i de eftertragtede High Point Challenges både internationalt og i Danmark.

OBS: Du kan altid deltage i Horse Park Denmarks begivenheder uden medlemsskab. Tegn medlemsskab og opnå 10% rabat når du køber adgang til et af standard produkterne, Come Learn, Come Train, Come Play og Horsemanship og Mountain Trail.