Børn- og Junior Mountain Trail lejr- og stævne tilmelding

d. 3 juni – d. 6 juni

Tilmeldingsfrist: d. 30 maj

**Husk vi har lavet nogle ændringer i dit medlemskab og high point challenge, og hvis du fornyer dit medlemskab inden 13. maj, får du to gratis klassestarter! Mere info her:

Tilmelding

[et_pb_wc_add_to_cart product=”7697″ _builder_version=”4.17.3″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_wc_add_to_cart]
[et_pb_wc_cart_totals _builder_version=”4.17.3″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}”][/et_pb_wc_cart_totals]

Info

I pinsen, 3.-6. juni, afholder Djurs Horse Park sit årlige børne- og juniorstævne – for deltagere 6-18 år i kalenderåret.

Stævnet med minilejr har til formål at give børn og unge mennesker en fantastisk stævne oplevelse sammen med en masse andre med samme interesse. Vi skaber et trygt miljø, hvor hjælpen er lige ved hånden og dommeren har ekstra god tid ved banegennemgangen og bedømmelserne. Stævnet er for alle som gerne vil prøve Mountain Trail, en hest må starte med flere børn, og børn må starte med både ponyer og heste, blot ingen hingste tilladt.

Stævnet afholdes altid med både in-hand klasser (fra jorden) og rideklasser – derfor er unge og utilredne heste ned til 2 år også velkomne.

Alle kan deltage uanset om de er medlem af andre klubber og foreninger eller ej. Stævnet tæller i Mountain Trail Denmark High Point, hvis deltageren er medlem af Horse Park Denmark. Medlemskab kan købes ved tilmelding. Læs om High Point her.

Stævnet er i ungdommens tegn og det skal være en supergod og tryg oplevelse, derfor inviterer vi til tidlig ankomst fra fredag aften, træningsdag i parken lørdag og naturligvis overnatning med hygge og bål både fredag og lørdag aften. Søndag 6. juni er stævnedag med efterfølgende afslutningsfest. Mandag er helligdag – hjemtur efter morgenmaden.

Alle børn/juniorer skal være ifølge med en voksen eller en forælder.

Der vil være paddocks til heste og teltpladser til deltagerne. Måltider kan tilkøbes eller medbringes. Der arrangeres fælles morgenmad.

Vi håber, at mange vil tage turen til Djurs Horse Park og nyde en hyggelig weekend. Max 50 deltagerpladser med hest. Forældre og søskende velkomne.

Program:

Fredag 3. juni

Ankomst og indlogering fra kl. 12.00

Kl. 18.00 gåtur i parken, snak og intro med deltagerne og ryste-sammen.

Kl. 19.00 aftensmad i bålhytten, medbring mad til grill/bål

Lørdag 4. juni

Kl. 8-9.00 morgenmad – kan bestilles aftenen før.

Kl. 9-13.00 træning i parken inddelt i hold med flere trænere og dommere.

Kl. 13-15 frokostpause

Kl. 15-18.00 fri træning i parken inddelt i hold, dommere og trænere til rådighed for hjælp og vejledning.

Kl. 19.00 Aftensmad i bålhytten og ved søen. Mad kan bestilles.

 

Søndag 5. juni – Stævnedag

Kl. 7-8.00 morgenmad –  kan bestilles aftenen før.

Kl. 9-17.30 klasse afvikling, dagsprogram sendes ud efter tilmeldingen lukker, således tider kan fastsættes. Vejledende program indtil da:

Barn level 1-3 in hand + ride formiddag

Junior Level 1-3 in hand + ride eftermiddag

Søndag aften ca. 19.00-? Afslutningsfest med stævnehygge og overrækkelse af Stævnepriser. Mad kan bestilles.

Flotteste Ekvipage

Prisen går til den ekvipage som har mest stil igennem farve og klargøring, dvs. sammenhæng i udstyr, valg af farvekombinationer, samt grooming af hest. En god grooming er en ren hest med flot børstet hale og man, evt. simple fletninger eller simpelt og stilrent pynt, som ikke maskerer hestens egen skønhed.

Højeste Point

Vi kårer stævnets højeste samlede point i en enkelt klasse på tværs af alle klasser.

Vi kårer stævnets højeste gennemsnitlige point, dvs. dine point bliver lagt sammen og divideret med det antal starter du har haft – vinderen er den med det højeste gennemsnit.

Mandag 6. juni

Morgenmad mellem 8-9 herefter afrejse og på glædeligt gensyn næste år.

 

 

Generel info vedr. stævnet:

  • 2-3 dommere på banen, som hver er ansvarlig for 3-4 forhindringer. Børnene får bedømmelser i børnehøjde, fokus på succeserne og konstruktive forslag til forbedringer.
  • Vi har hjælpere på opvarmningsbanen til at snakke og vejlede de børn der måtte have behov.
  • Hjælpere er tilladte på banen, en forælder som opbakning eller en selskabshest så der er helt ro på nerverne på både hest og barn.
  • Alle modtager en deltagerroset.
  • Der rangeres 3 pladser i hver klasse
  • Forbehold for aflysninger af klasser med mindre end 3 deltagere

Priser:

Klasser; 50 kr. pr klasse

Overnatning fredag + lørdag + helt program lørdag; 400 kr. / deltager m hest inkl. paddock

Søskende over 3 år / Voksen/forældre: 50 kr./nat

Morgenmad 20 kr. (smør, marmelade, pålægschokolade, ost, juice) + bestilling af rundstykker til stk. pris

Aftensmad lørdag og søndag; kød, m salat og tilbehør + isvaffel til dessert 75 kr. Drikkevarer kan købes eller medbringes